Alt for mange af de etablerede "gamle" medier, som ér gået igang med at lægge levende billeder på nettet, er aldeles fokuseret på indholdet i selve tv-indslaget. Dét er ifølge Rune TV på web - ikke webtv.
Det store mønstereksempel på det modsatte er YouTube, hvor brugerne får muligheden for at
- 'Dele'
- 'Vælge som favoritfilm'
- 'Tilføj til din egen playliste'
- 'Kommentere indslaget'
- 'Rate indslaget'
- 'Se, hvem der ellers har ratet og kommenteret filmen'
Ved at generere en statisk URL til brugeren, gør YouTube det lettere at distribuere filmene på egne blogs e.lign. - en bid tekst med links og HTML-brackets gør det også muligt selv at trække filmene helt ind på egne sider, hvor de kan vises.
Endeligt laver YouTube også nogle lister over det mest sete, det højst ratede og det senest mest populære. Over halvdelen af alle visninger hentes her fra disse lister.
Dét er webtv, ifølge Rune Michelsen. Brugerne inddrages aktivt i visningen, systemmatisering, distribution og katalogisering.
Rune Michelsen krediterer samtlige de danske aviser, for at være gået i gang med levende billeder på nettet. Men fastslår, at der stadig arbejdes overvejende med generation 1.0 hos de danske medier.
Det drejer sig om at kunne fascillitere deling i communities. Dagbladet i Norge har for eksempel lavet små TV-indslag med et link i bunden, hvis man vil linke et givet indslag til sin profil på Facebook.
Runes råd til de danske mediespillere:
- Interager med seerne - skab dialog. Der er stadig alt for megen gammeldags afsender/modtager oneway.
- Personalisér videoerne
- Spred indholdet - læg det ud på YouTube, eller giv selv jeres brugere mulighed for at sende eller embed'e jeres indslag.
- Arbejd tværmedielt - udforsk den non-lineære fortælling. Der skal helst være flere indgange til hver historie. Der arbejdes desuden stadig med for faste formater. Magasinprogrammer ligner dem på gammelt TV, og små indslag er 1:30 min eller 2:30 osv... Hvorfor?
Men kun hvis det tilføjes: ".. but Context is Queen".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar